Roskilde Bank blandt Europas bedste

Foto: TV ØST

For et år siden var en aktie i Roskilde Bank over 600 kroner værd - i dag koster den kun 213 kroner. Men på trods af de seneste års modgang er det åbenbart rigtig godt at være ansat i den sjællandske bank.

Roskilde Bank er nemlig en af Europas bedste arbejdspladser.

Og det er ikke engang bare praleri. På trods af flere års hård modgang, hvor bankens aktier er faldet og faldet, modtog Roskilde Bank tirsdag prisen som den 9. bedste arbejdsplads i vores verdensdel, i kategorien for virksomheder over 500 medarbejdere.

- Vi er gode til at give ris og ros. Og det er vigtigt med opbakning og et klap på skulderen, når man har travlt, forklarer filialdirektør, Ove Holm, fra Roskilde Bank i Ringsted.

Ranglisten er udarbejdet på baggrund af et spørgeskema, som de ansatte har besvaret. Goder som efteruddannelse trækker op i karakteren, men også de helt små ting tæller.

- Vi får frugt hver dag og lægetjek to gange om året, så man bekymrer sig om os, siger Hans Erik Schacht, der er privatkundechef i filialen i Ringsted.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App