Det vi har sammen

Romantiske film kan være lærerige

Foto: TV ØST

Kan man lære noget af romantiske film? Det mener en forsker.

Romantiske film om jagten på den der eneste ene har ikke mange officielle tilhængere, men mange kvinder ser dem alligevel trofast. Hvorfor?

Seertjek:

/* */

Det har Mette Kramer fra Institut for Medier, Erkendelse og Filosofi ved Københavns Universitet skrevet en ph.d om, der skal forsvares i morgen, fredag.

- Jeg ville finde ud af, hvorfor kvinder bliver ved med at se romantiske film, når feminister har så travlt med at sige, at de er fornedrende for kvinder. Det er jo ikke kun 15-årige, der ser disse film, det er kvinder i alle aldre, siger Mette Kramer til Politiken.

Forberedelse til virkeligheden
Ofte bruger publikum handlingen i romantiske film som en lærerig oplevelse. Hovedpersonernes pinlige oplevelser i jagten på den rigtige mand, kan betragtes som forberedelsesprøve til virkeligheden, mener Metter Kramer.

Ved at indleve sig i de fiktive personers valg i alskens situationer bliver publikummet bedre rustet til selv at forudsige situationer.

Det bliver altså en slags følelsesmæssig og social træning, der udvider kvinders erfaringer med det modsatte køn, og de bliver derfor bedre til selv at navigere rundt i kærlighedslivet i den virkelige verden.

Tilskueren får igennem de fiktive situationer på lærredet mulighed for at prøve af, hvordan hun selv har det med forskellige situationer, som skuespillerne er havnet i. Hun får dermed mulighed for at komme i kontakt med sine egne følelser.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App