Roklub ekskluderer stævneleder

Foto: TV ØST

Ballade i Ringsted Roklub. Et medlem er blevet ekskluderet og klubben aflyser børnestævne.

Uro i roklub

Balladen rumler fortsat i Ringsted Roklub, der nu har ekskluderet et medlem og aflyst det landsdækkende børnestævne Paddle Battle Cup i den kommende weekend, skriver DAGBLADET Ringsted.

Avisen har tidligere omtalt, at der er uenighed mellem kajak-roerne og robåds-roerne, og nu er Jan Christensen, der var stævneleder for DM i maratonkajak, blevet ekskluderet.

Bestyrelsen: Et drastisk skridt

»Da det er bestyrelsens oprigtige ønske, at vi fremadrettet kan bruge kræfterne på at skabe en bedre klub, frem for at skulle bruge en masse negative ressourcer på at diskutere, har vi desværre måttet vælge at ekskludere Jan Christensen fra klubben per dags dato. Vi håber, at klubbens medlemmer vil udvise forståelse og opbakning til dette drastiske skridt«, skriver bestyrelsen på klubbens hjemmeside.

Ekskluderet medlem var formentlig på vej til klubskifte

På klubbens hjemmeside uddybes det, at eksklusionen blandt andet skyldes, at Jan Christensen angiveligt er på vej til at stifte til en konkurrerende kajakklub og i den forbindelse ønsker at skabe kaos i Ringsted Roklub. Beskyldninger, Jan Christensen ikke ønsker at kommentere overfor DAGBLADET Ringsted.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App