Røveriforsøg hos guldsmed i Tølløse

To tyve blev overrasket af ejeren af en guldsmed i Tølløse. Sammen med en nabo jagede han dem på flugt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ved midnatstid trængte to tyve ind i en guldsmed-forretning i Tølløse. Det udløste en alarm, og guldsmeden nåede frem og konfronterede de to tyve. Der opstod tumult, som juridisk gør de to tyve til røvere, hvor guldsmeden blev slået over hånden med et koben og fik en flænge i panden. Det skriver nordvestnyt.dk.

Sammen med en nabo, der kom guldsmeden til undsætning, fik de jaget røverne på flugt.

Et par timer senere fandt politiet frem til to mænd på henholdsvis 19 og 22-år, som blev anholdt. Det bliver nu undersøgt, om de to kan sigtes for andre indbrud hos guldsmede i Asnæs og Holbæk.


Nyhedsoverblik