To røverier på to timer

Tre gerningsmænd begik mandag aften to væbnede røverier mod supermarkeder i Næstved. To er anholdt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det første røveri fandt sted i DagliBrugsen på Appenæs Bygade kort før klokken halv otte.

Her trængte de tre mænd ind i butikken, og med en pistol truede de personalet til at udlevere kassebeholdningen.

Under to timer efter slog de tre mænd til igen. Med samme fremgangsmåde gik det denne gang ud over Fakta kun en kilometer væk.

Men da politiet allerede var til stede i området i deres efterforskning af det første røveri, lykkedes det en hundepatrulje at få fat i de to af gerningsmændene, som blev anholdt på stedet.

Den tredje gerningsmand nåede at løbe væk fra patruljen, og politiet hører derfor gerne fra vidner, der kan vide, hvem manden er. Lokalpolitiet i Næstved kan kontaktes på telefon 114.


Nyhedsoverblik