Det vi har sammen

Røveri på åben gade i nat

Foto: TV ØST

Politiet efterlyser to unge mænd, som i nat overfaldt en 20-årig mand i Ringsted og tog hans mobiltelefon og pung.

Politiet fik klokken 04.26 en anmeldelse om, at en 20-årig mand fra Viby Sjælland havde været udsat for røveri på hjørnet af Rønnedevej i Ringsted.

Det 20-årige offer var ved at ringe, da to unge mænd henvendte sig til ham. Pludselig sparkede og slog den ene person (A) den 20-årige, så han faldt til jorden. Herefter tog voldsmanden offerets pung og mobiltelefon, inden de to unge mænd stak af.

Offeret beskriver de to personer således:
A: Mand, 180-185 cm høj, 16-20 år, muskuløs, sort hår, mørkt tøj.
B: Mand, 185 cm høj, 16-20 år, almindelig af bygning, mørkt hår, mørkt tøj.

Lokalpolitiet i Ringsted efterforsker sagen og hører gerne fra vidner eller andre, der kan komme med oplysninger. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Tip os Har du et godt tip?