Det vi har sammen

Røveri mod tankstation

Politiet efterlyser vidner efter et røveri mod en tankstation tirsdag aften ved Holbæk.

Midt- og Vestsjællands politi efterlyser en mand, der begik røveri mod Hydro/Texaco tanken på Gl. Ringstedvej 35 i Holbæk klokken 20.17 tirsdag aften.

Manden truede med en cirka 15 cm lang skruetrækker, og han fik udleveret cirka 3.000 kroner.

Manden stak af via tankens bagside ud mod til et stisystem, hvor han forsvandt.

Gerningsmanden beskrives som 20-25 år, 180 cm høj og almindelig af bygning. Han var iført en grå eller sort stribet hættetrøje med grå hætte og hvid skrift på brystet. Desuden havde han mørke bukser på og mørke sko og et sort haltørklæde, der dækkede det nederste af ansigtet.

Gerningsmanden talte dansk med lokal accent, fortæller politiet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App