Røveri mod spillehal

Foto: TV ØST

To mænd truede torsdag aften sig til en mindre sum penge fra Arnes Spillehal i Asnæs.

De to mænd truede personalet med en 30 cm. lang kniv og fortalte, at de også havde en pistol med sig. Efter, de havde fået pengene udleveret, stak de af fra stedet.

Signalement af gerningsmændene:

Den ene mand var engelsktalende og ca. 25-30 år gammel Han var ca. 185 cm, høj og muskuløs af bygning. Han havde en marineblå strik-elefant hue med huller til øjnene trukket ned over hovedet.  Han var iført et sort quiltet termosæt. Det var denne mand, der truede med kniven.

Den anden gerningsmand var også engelsktalende, men kunne et par ord på dansk. Han var i slutningen af 20’erne, ca. 170 cm høj og spinkel af bygning. Han havde blålige øjne og kulsort hår og overskæg, der gik op i siderne. Han havde derudover et ca. to cm lodret ar på højre kind lige under tindingen. Han var iført en rød jakke og cowboybukser. Han havde også plastikhandsker på af den type, der kan fås på tankstationer.

Lokalpolitiet i Holbæk, 114, hører gerne fra vidner, der kan have oplysninger i sagen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App