Røveri mod spillehal

Tre maskerede mænd truede sig mandag aften til penge i en spillehal i Kalundborg. Politiet søgte med hunde efter mændene, men de blev ikke fundet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 23.44. Tre maskerede mænd havde truet sig til et mindre kontantbeløb, da spillehallen i Skibbrogade i Kalundborg var ved at lukke.

De tre maskerede mænd, der alle havde elefanthuer på, kom ind i forretningen, hvor den 36-årige medarbejder blev taget rundt om halsen og holdt fast, mens pengeskabet på stedet blev tømt. Der blev ikke truet med våben.

De tre gerningsmænd løb fra stedet via bagsiden af spillehallen. Politiet søgte med hunde efter gerningsmændene, men de blev ikke fundet i første omgang.

Gerningsmændene talte dansk med accent, ligesom de indbyrdes talte et sprog, der lød som arabisk. Intet signalement af gerningsmændene.

Lokalpolitiet i Kalundborg hører meget gerne fra vidner, der har oplysninger i sagen. Ring til politiet på tlf. 114.


Nyhedsoverblik