Det vi har sammen

Røveri mod Lokalbrugsen i Tjæreby

Foto: TV ØST

Røvere truede personale med pistol, og slap fra stedet med et mindre beløb. Politiet efterlyser vidner.

To mænd begik onsdag klokken 16.10 røveri mod Lokalbrugsen i Tjæreby ved Skælskør. Den ene røver kom ind i butikken og gik hen til kassen, hvor han med en pistol truede personalet til at udlevere et mindre, kontant beløb.

Røverne kørte fra stedet i en lille, hvid og rusten bil af ukendt mærke.

Røverne beskrives som:

- Mand, afrikansk afstamning, 19-25 år, omkring 170-175 cm høj, tynd, skaldet, iført sort jakke. Truede med sølvfarvet pistol med sort farve nogle steder.

- Mand, dansk, 19-25 år, omkring 160-170 cm høj, brunt hår, karseklippet, mørke skægstubbe, stor grøn dynejakke med hætte.

Politiet hører gerne fra kunder, der har været i butikken omkring klokken 16 eller fra vidner, der kan have set noget mistænkeligt.

Tip os Har du et godt tip?