Det vi har sammen

Røveri i Tæppecenter: Politiet efterlyser gerningsmænd

Foto: TV ØST

Tæppecentret i Korsør var fredag udsat for et røveriforsøg. Politiet efterlyser nu to gerningsmænd.

Fredag klokken 17.30 blev Tæppecentret i Nygade i Korsør udsat for et røveri.

To maskerede mænd kom ind i buikken og truede en medarbejder med en hobbykniv og råbte, at det var et røveri.

Røveri uden udbytte

De to mænd måtte dog stikke af uden noget udbytte, da et vidne tilfældigt dukkede op i butikken.

En politihund snusede sig umiddelbart efter frem til, at røverne løb ad Grevsensgade, hvor sporet forsvandt ved en boligblok ud for nummer 16. Det oplyser Syd- og Lolland-Falsters Politi.

Beskrivelse af gerningsmændene

Politiet efterlyser nu de to mænd. De er begge danskere og mellem 20-22 år. De var iført en maske, med to huller til øjnene og en mørk hættetrøje. De havde begge en hobbykniv i hånden.

Politiet hører gerne fra vidner. Hvis du har oplysninger til sagen, så kontakt politiet på 1-1-4.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App