En 18-årig mand fra Korsør blev torsdag eftermiddag anholdt og sigtet for et røveri mod een af byens benzintanke.
Røveriet fandt sted på Korsørs XY Energi-tank, hvor en mand bevæbnet med en kniv truede personalet til at udlevere godt 4.000 kroner. Den 18-årige, der nøje svarer til personalets beskrivelse af røveren, blev anholdt en time efter røveriet.