Røveri i kiosk

En udenlandsk mand slap af sted med kassebeholdningen fra kiosk i Faxe.

Godt skjult bag en strikhue løb en udenlandsk mand sent mandag ind i en kiosk i Faxe. Han råbte på engelsk med østeuropæisk accent og pegede med et jagtgevær, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi. Udbyttet blev et større pengebeløb.

 Kiosken "4 i 1" ligger på Kirketorvet 6 midt i Faxe og røveriet skete klokken 21.33.

Gerningsmanden beskrives om 20-30 år, 170 centimeter høj og almindelig af bygning. Han var iklædt sort tøj.

Politiet opfordrer offentligheden til at henvende sig, hvis man for eksempel har set en udenlandsk bil i nærheden. Lokalpolitiet i Køge har telefonnummer 56651448.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App