Torsdag klokken 19.25 begik to gerningsmænd røveri i DagliBrugsen i Guldborg på Guldborgvej.
De to mænd truede de ansatte med pistol og fik udleveret ca. 9.000 kr. Bagefter flygtede de i en bil, som et vidne nåede at se registreringsnummeret på.
På baggrund af oplysningerne om bilen har politiet anholdt og sigtet en person i sagen. Det drejer sig om en 20-årig mand fra lokalområdet, der fremstilles i grundlovsforhør senere i dag.