Det vi har sammen

Røver stak fra politiet

Foto: TV ØST

19-årig flygtede fra politiet efter røveri mod 90-årig kvinde

En 19-årig mand formåede at flygte fra politiet sent i går eftermiddags, da han skulle køres fra politistationen i Holbæk til et arresthus. Han så sit snit til løbe væk, da han skulle ind i patruljevognen.

Den unge mand er mistænkt for et brutalt røveri mod en 90-årig kvinde. Røveriet blev begået ved middagstid på den lille, blinde vej Pølsekrogen midt i Holbæk. Kvinde blev passet op af en mand, der tvang hende ind i en opgang, hvor hun blev skubbet omkuld. Hun fik en bule i panden og hudafskrabninger i ansigtet.

Røveren snuppede kvindens taske, der blandt andet indeholdt 7.000 kroner. Kvinden havde lige været i banken, og politiet formoder, at gerningsmanden havde holdt øje med den 90-årige.

Efter røveriet kom politiet hurtigt på sporet af den 19-årige som den mulige gerningsmand. Og han blev anholdt kort efter klokken 15.
Men han stak altså senere af fra politiet igen. Og nu er politiets patruljer på udkig efter den 19-årige i området.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App