Røver slog til to gange

Bevæbnet med en stor kniv slog en røver til to gange i Ringsted-området i aftes.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kort før klokken 20 trængte en maskeret mand bevæbnet med en 30 centimeter lang kniv ind i en kiosk i Benløse. Han forsøgte at true ekspedienten til at udlevere penge, men da han opdagede, at der befandt sig personer i baglokalet i forretningen, valgte manden at flygte.

Fire timer senere slog samme mand så til mod F24-tanken på Køgevej i Ringsted. Her fik den knivbevæbnede mand udleveret nogle kontanter og cigaretter, inden han løb fra stedet.

Manden beskrives som dansk, spinkel af bygning og blot 165 cm høj. Han er ca. 20 år gammel. Han var iført en sort jakke og cowboybukser. Han havde et gråt tørklæde trukket op for underansigtet.

Politiet vil meget gerne høre fra eventuelle vidner på telefon 114.


Nyhedsoverblik