Det vi har sammen

Røver slæbte 77-årig kvinde efter bil

Foto: TV ØST

En 77-årig kvinde var udsat for en ubehagelig hændelse, da en røver onsdag stjal hendes taske. Manden blev dog hurtigt straffet for sin gerning.

En 77-årig kvinde fra Næstved fik onsdag klokken 14.07 stjålet sin taske, mens hun ventede på bussen på Kvægtorvet i Næstved.

Manden, der stjal kvindens taske, løb hen og satte sig ind i en bil for at køre fra stedet, men kvinden gik efter manden og spurgte pænt, om hun ikke måtte få sin taske tilbage.

Blev slæbt henad asfalten

Da manden ikke ville give hende tasken og forsøgte at køre fra stedet, greb den 77-årige gennem den nedrullede siderude fat i rattet for at forhindre manden i at køre.

Manden kørte alligevel fra stedet, og kvinden blev slæbt et stykke hen ad parkeringspladsen, inden hun mistede grebet i rattet og landede på jorden.

Dårlig stil

TV2 Øst skrev onsdag eftermiddag, at politiet kort efter røveriet fik en anmeldelse om, at en 38-årig mand, som matchede den 77-åriges beskrivelse af gerningsmanden, havde mistet herredømmet over bilen og ramt et træ på Næstved Landevej ved Skælskør.

Man skulle næsten tro, at det var en umiddelbar straf for røveriet, og som politiet senere skrev på sin Twitterprofil på nettet:

- Dårlig stil at stjæle en ældre dames taske...!

Endte på Slagelse Sygehus

Manden blev kørt til Slagelse Sygehus til behandling for sine skader. Han havde ikke pådraget sig nogen alvorlige skader ved uheldet, men blev indlagt til observation natten over.

Den 38-årige mand blev anholdt og forventes fremstillet i grundlovsforhør i løbet af torsdagen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App