Det vi har sammen

Røver blev jaget på flugt

Foto: TV ØST

Ejeren af en slikbutik i Holbæk er åbenbart ikke let at skræmme: Da han blev konfronteret med en røver bevæbnet med en 40 cm lang kniv, tog han kampen op og jog røveren på flugt.

 

Røveren slog til mod slikbutikken på Tidemandsvej fredag ved 23-tiden. Bevæbnet med den store kniv forsøgte han at true sig til kontanter. Men butiksejeren sagde nej, og efter et slagsmål flygtede røveren.

Røveren beskrives som ca. 16-20 år gammel. Han er 175 cm høj og kraftig af bygning. Han var iført mørke cowboy-bukser, en sort North Face-jakke, og han havde en hvid hættetrøje under med sort zig-zag-mønster på hætten.

Politiet vil meget gerne høre fra eventuelle vidner på 114.

Kiosken har tidligere været udsat for røveri. For et år siden var det også en knivbevæbnet røver, der forsøgte sig. Heller ikke den gang fik røveren noget ud af sit forehavende.

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App