For tiden er der op mod 11.000 sommerhuse til salg rundt om i landet, men i Rørvig er der blot 31. Dermed er Rørvig det eneste sommerhusområde i Danmark, hvor der er mindre end ét sommerhus pr. interesseret køber at vælge i mellem.
Tallene fremgår af en analyse fra ejendomsmæglerkæden home, der har undersøgt sit køberkartotek og dermed fundet frem til de mest populære postnumre i sommerhuskøbernes øjne lige nu
Henrik Pedersen, home Rørvig, har på grund af den aktuelle mangel på sommerhuse en lidt atypisk udfordring i forhold til sine kolleger andre steder i landet:
- Vi mangler især det som vi kalder 'rugbrødsvarer': Indflytningsklare huse i god stand tæt ved vandet til omkring 1,5 mio. kroner, siger han.
Undersøgelsen viser også hvor i landet, der er flest interesserede købere. Her ligger Mols som nr nr. 1 - mens nr 2 og 3 er Nykøbing Sjælland og Rørvig. Længere nede på listen kommer Højby, Vig og Væggerløse.