Roer driller trafikken på Sydhavsøerne

Foto: TV ØST

Sukkerroerne er en vigtig indtægtskilde for Lolland og Falster. Det er beboerne på de to øer helt med på. Alligevel skaber det både frustrationer og farlige sit

Det er det samme hvert år på denne tid. Trafikanterne på Lolland og Falster må kæmpe med et hav af langsomt kørende traktorer og lastbiler med roer i lasten.

- I starten af kampagnen er der nok den der frustration over, at bønderne kommer med deres roer. Men når der så er gået en to-tre uger, synes jeg, det glider rigtig godt, siger Jørn Dalby, formand for Danske Sukkerroedyrkere.

Det er dog stadig ikke uden problemer, når roerne skal transporteres til fabrikken. Fredag havarerede en traktor i en rundkørsel i Nykøbing Falster og skabte trafikproblemer. Og for en uge siden kørte en roetransport ind i et hus. Ifølge politiet har landmændene ellers forbedret sikkerheden de seneste år. De får især ros for at sikre sig, at køretøjerne er i orden. Noget halter dog endnu.

- Vi oplever alt for ofte, at der dratter en 10-20 roer ned, når de kører gennem en rundkørsel eller et skarpt sving. Det er til stor fare for en cyklist eller en modkørende, der kan få roen ned i forruden, understreger Erik Mather, leder af Færdselsafdelingen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Desuden er mange bilister utilfredse med, at roetransporterne fylder for meget på vejene.

- Sådan et tungt køretøj kan man altså ikke bare lige dreje ind over rabatten eller ind på cykelstien. Jeg beklager meget, at alle de rastepladser, vi havde langs hovedvejene førhen, er væk. Det er ikke mange steder, vi har mulighed for at trække ind til siden, lyder det fra sukkerroedyrkernes formand, Jørn Dalby.

Politiet planlægger en trafikkontrol rettet mod roetransporterne i den nærmeste fremtid.

02:17 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App