Roemarkerne er hurtigt ved at forsvinde fra det danske landskab. Den primære årsag er, at landmændene i stedet for roer anvender majs som foder til dyrene.
Hvor der i 1990 var 104.000 hektar med foderroer spredt ud over landet, er der i dag kun 4000 hektar. Samtidig er arealet med sukkerroer faldet fra 66.000 til 39.000 hektar. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Det svarer til at 3 ud af 4 roemarker er forsvundet på 20 år.
Til gengæld ser vi langt flere majsmarker. 20.000 hektar majsmarker i 1985 er i 2010 mangedoblet til 173.000 hektar.