Mennesket var hundens bedste ven i aftes, da reddere fra brandvæsenet og en dyreambulance klokken 21.22 gav iltbehandling til to røgforgiftede hunde.
Forinden var der udbrudt brand i den lejlighed på hovedgaden i Mørkøv, som hundene befandt sig i. Ingen personer var til stede i lejligheden under branden, men beboere fra andre lejligheder i ejendommen blev evakueret.
Ingen personer kom til skade.
De to hunde fik det hurtigt bedre af iltbehandlingen, skriver Nordvestnyt.