Røg på plejehjem koster liv

Nye tal viser, at 13 ældre på plejehjem omkom i en brand sidste år - heraf een fra Rødby og een fra Nykøbing Falster. Det er det højeste tal siden år 2000.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Rygeforbudet, som vil tvinge ældre på plejehjem til kun at ryge på eget værelse, skaber utryghed hos plejepersonalet.

- Sikkerheden for borgerne er da bedre, hvis de ryger i et rum, hvor vi kan holde øje med, at der ikke sker nogen ulykker. mange af vores borgere er jo så dårlige, at de meget nemt kan komme til at sætte ild til sig selv, siger Hanne Lysen fra plejecentret i Fårevejle i Odsherred til DR Sjælland.

Tal fra Beredskabsstyrelsen viser, at 13 ældre på plejehjem omkom i en brand sidste år - heraf en fra Rødby og en fra Nykøbing Falster. Det er det højeste tal siden år 2000.

Beredskabschef i Odsherred, Jens Larsen oplyser, brandsikkerheden nemt kan øges, selvom der fremover bliver mindre opsyn med plejehjemsbeboerne.

Det kan ske ved at skifte papirkurve ud med en af metal og anbringe vand tilgængeligt på beboernes stuer.


Nyhedsoverblik