Det vi har sammen

Rødt kort til fartsyndere

Foto: TV ØST

For høj fart er skyld i mange trafikulykker på regionens veje. Nu skal en lille rød pige langs vejkanten få bilisterne til at sætte farten ned.

Bag kampagnen står en lang række kommuner, Rådet for Sikker Trafik og Regionens færdselssikkerhedsudvalg. Formålet er at få fartsyndere til at tænke over, hvor stærkt de kører, og overveje hvad det betyder for dem, der bor i nærheden af landevejen.

Som led i kampagnen er der blevet opsat store plakater af børn og voksne, der holder en farttavle med teksten "Mit Hjem - Din Fart?" samt røde silhuetter af en lille vinkende pige i naturtro størrelse. Derudover kan bekymrede borgere klikke sig ind på et digitalt danmarkskort og skrive, hvor de mener, der bliver kørt for stærkt. Du kan klikke dig ind på kortet her.

De røde silhuetter står blandt andet på Præstøvej mellem Præstø og Faxe, og her er beboerne langs landevejen vant til biler, der drøner forbi.

- Det er et nyt indslag, og alt, hvad der kan hjælpe til at folk sætter farten ned, er velkomment, lyder det fra Niels Olsen, der bor et par meter fra vejen.

Fra 2006 til 2010 kom 693 personer alvorligt til skade, mens 150 mennesker blevet dræbt på landevejene i de 12 kommuner i vores region.

03:00 Luk video

Tip os Har du et godt tip?