Rockerfolk fængslet for røveri

To mænd med tilknytning til Bandidos blev fredag fængslet for 14 dage efter et røveri i Kalundborg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 Det var tidligt fredag morgen, at politiet fik en henvendelse fra en 25-årig mand, der efter et værtshusbesøg var gået med to mænd hjem til en lejlighed i Sct. Olaigade.

Da den 25-årige ville gå igen, blev han nikket en skalle og slået og sparket af de to mænd, der tog hans sølvhalskæde fra ham.

Det lykkedes kort efter politiet at anholde de to mistænkte mænd på henholdsvis 36 og 24 år. De to mænd nægter sig skyldige.

/ritzau/


Nyhedsoverblik