Rockere nægter våbenhandel på Stevns

Foto: TV ØST

To Bandidos-rockere fra Køge-området og en mand fra København sad i går på anklagebænken ved Retten i Roskilde for sidste år at have handlet med et FN Liege maskingevær og et Fall maskingevær.

Midt- og Vestsjællands politi telefonaflyttede gennem en længere periode manden fra København og den ene rocker, hvilket fik politiet til at mistænke, at der fandt en våbenoverdragelse sted den 30. april klokken 15.15 foran St. Heddinge Kirke på Stevns. Våbnene er ikke blevet fundet til trods for at den rocker, der angiveligt købte maskingeværerne blev anholdt senere samme dag.

To mænd yderligere er blevet tiltalt i sagen - de har tilstået at have solgt de to våben og er allerede blevet dømt. Alle tre mænd nægtede sig skyldige i våbenhandel, men erkendte handel med og besiddelse af blandt andet anabole steroider, andre dopingmidler og narkotika. Det skriver DAGBLADET Køge.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App