Det vi har sammen

Rockere med kraftige våben er fængslet

Foto: TV ØST

To Bandidos-rockere er blevet varetægtsfængslet for en våbenhandel foran Store Heddinge kirke.

To Bandidos-rockere er torsdag blevet varetægtsfængslet for våbenbesiddelse.

- De er sigtet for våbenbesiddelse i en sag om maskingeværer, fortæller Magnus Andresen, som står i spidsen for politiets bandeenhed Task Force Øst.

Politiet mener, at de to rockere modtog to maskingeværer fra to andre mænd i en handel, der fandt sted den 30. april sidste år foran Store Heddinge kirke.

Bandeenheden anholdt onsdag de to Bandidos-rockere, som er 26 og 36 år og kommer fra Køge. De er sigtede for besiddelse af to maskingeværer med tilhørende ammunition. Der er tale om maskingeværer af mærkerne FN-Liege og Fall.

Anholdelserne er sket efter længere tids efterforskning.

Politiet har imidlertid endnu ikke fundet de kraftige skydevåben, oplyser vicepolitiinspektør Lisbeth Jessen fra Task Force Øst.

- Vi har ransaget to adresser i går, men har desværre ikke fundet våbnene endnu, siger hun.

Varetægtsfængslingerne af de to rockere indgår i et større sagskompleks, oplyser politiet.

Rockerne blev fremstillet i grundlovsforhør, hvor de begge blev fængslet frem til 6. februar. De nægter sig begge skyldige.

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App