Det vi har sammen

Rockere fik dobbeltbøde i gågaden

Foto: TV ØST

Det blev en dyr tur i gågaden i Vordingborg for 2 rockere, da de tirsdag ikke ville rette sig efter politiets formaninger.

Dobbelt op på bøder blev udfaldet, da 2 rockere tirsdag var i gågaden i Vordingborg. Politiet har fået flere henvendelser fra handelslivet i byen om, at rockerlignende personer den seneste uges tid har generet bylivet ved at køre på motorcykel gennem gågaden.

Tirsdag formiddag lykkedes det så at standse 2rockere fra Vordingborg på henholdsvis 26 og 28 år. De blev sigtet for at køre i gågaden, for at ikke at have deres kørekort med og for ikke at bruge styrthjelm.

Efter en lille snak fik de lov til at gå. Men tilsyneladende havde de ikke forstået budskabet fra betjentene, for blot 6 minutter senere kørte de igen rundt på gågaden. Det betød, at de blev sigtet en gang til for præcis de samme overtrædelser.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App