Rocker overfaldt havnefoged

En 60-årige havnefoged i Rødvig fiskerihavn er blevet slået ned af en rocker, som kørte ræs på havnen. Det skriver DAGBLADET Køge.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 60-årige havnefoged i Rødvig fiskerihavn, Hjalte Hjaltason, er ikke alene dybt rystet over en voldsepisode han
blev udsat for mandag eftermiddag på havnepladsen, men også truslen om at nogle rockere vil komme og hævne sig, skriver DAGBLADET Køge.

Det hele begyndte da en rockerlignende fyr kom kørende hen over havneområdet i sindsyg fart på en ATV - en lille firhjulet motorcykel. 

Kørslen var så rådden, at havnefogeden optog kørslen på mobiltelefon, og samtidig bad vedkommende tage den med ro. 

Det ophidsede fyren i en sådan grad, at han slog brillerne og kasketten af havnefogeden og truede ham med tæsk, hvis han anmeldte episoden til politiet. 

Han forlangte desuden at få mobiltelefonen, hvilket blev nægtet. Vidner kom ilende til, hvilket i første omgang fik fyren
til at fordufte. Herefter kontaktede havnefogeden politiet, da fyren pludselig kom tilbage og meddelte, at han godt selv ville tale med politiet. Han fik rakt mobiltelefonen, hvilket han benyttede til at snuppe telefonen og køre derfra.

10 minutter senere kom han tilbage i en varebil og afleverede mobiltelefonen, og truede havnefogeden med at komme igen sammen med nogle venner.

Politiet mener at have gode muligheder for at indkredse manden.


Nyhedsoverblik