Robotstøvsuger dømmes ude

Robotterne skulle gøre den daglige støvsugning til verdens letteste job, men de dumper nu i en stor test. Det er en streg i regningen for de kommuner, der satser på de små hjælpere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den revolutionerende robotstøvsuger skulle være guds gave til rengøringen og flere af regionens kommuner har satset på den smarte løsning, men den dømmes nu ude. Dommen er kommet på baggrund af en test, forbrugermagasinet Tænk har lavet af 14 robotstøvsugere.

Anne Kjær, der til dagligt underviser serviceassistenter i rengøring på EUC i Næstved fortæller, at robotstøvsugeren er velegnet til store arealer uden møbler, skarpe hjørner, frynsede tæpper eller andre forhindringer. Men når det kommer til dagligstuen fyldt med forhindringer, så er Anne Kjær klar i mælet.

- Jeg vil ikke anbefale den, siger hun.

I Ældresagen mener man ikke, at robotstøvsugeren kan erstatte mennesket.

- Jeg synes, at det er spild af penge, siger Bent Hesselmark, Formand i Ældresagens Næstved Afdeling.

På Plejecenteret Symfonien i Næstved bruges robotstøvsugeren kun på i gangene og andre åbne fællesarealer.

- Det er kun et supplement til den normale rengøring, fortæller Sonja Müller, Distriktschef i Næstved Kommune.


Nyhedsoverblik