Det vi har sammen

Roadracer-talent truet af manglende sponsorer

Foto: TV ØST

Manglende sponsorer truer med at ødelægge sæsonen for en af landets bedste roadracere. Sker det, kan det samtidig betyde et farvel efter en 14 år lang karriere, skriver Sjællandske

Talentet er den 25-årige Allan Howard Christiansen, bosiddende i Næstved, som længe været en af de bedste i Danmark på en motorcykel, og tidligere på sæsonen fik udlandet også øje på talentet i Allan Howard Christiansen. Men inden den 25-årige roadracer fik mulighed for at udfolde sit talent, kan karrieren snart være ovre. I hvert fald kan han ikke finde sponsorer, til at finansiere de nødvendige løb.

- I øjeblikket mangler jeg omkring 30.000 kroner, bare for at færdiggøre sæsonen på et nogenlunde niveau. Og skal det være på et seriøst plan, så kræver det et endnu højere beløb, forklarer Allan Howard til Sjællandske.

Hvis ikke det lykkes ham at finde investorer, så kan det tvinge ham til at dreje nøglen om.

- Som det ser ud nu, så kan jeg blive nødt til det. Selvfølgelig vil jeg prøve at se, om det kan lade sig gøre at
bygge noget op til næste sæson, men når man først har været ude i en kort periode, så er det svært at komme ind i gamet igen, fortæller en tydelig ærgerlig kører.

- Det er utrolig frustrerende. Nu har jeg kørt i 14 år, og så er det svært lige pludselig at skulle give slip, siger Allan Howard til Sjællandske.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App