Risiko for influenza epidemi

Flere sygehuse i regionen er for tiden overbelagte på de medicinske afdelinger. Det skyldes blandt andet et højt antal ældre med influenza.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det største antal influenza smittede i fire år får Statens Serum Institut til at slå alarm. En epidemi kan være under opsejling. Og på blandt andet Slagelse og Holbæk sygehus meldes der om overbelægning og patienter på gangene.

- Lige nu er der ikke tale om en epidemi, og vi vil først vide om et par uger hvor slemt det bliver, siger overlæge på lungemedicinsk afdeling på Næstved Sygehus, Asbjørn Høgeholm.

Hvordan behandler du bedst influenzaen derhjemme? C-vitamin? Rom-toddy? Masser af vand? Overlæge, Asbjørn Høgeholm, kommenterer på nogle af de mange husråd mod influenza herunder:
[video:flv:090108_godeinfraad.flv]

Der er ikke meget at gøre nu, hvis influenzaen skal undgås

- Det er sådan set for sent at få en vaccination nu, men man kan tænke sig om, undgå at være i rum med mange mennesker og have god håndhygiejne, siger Asbjørn Høgeholm. 

Er skaden sket er der ikke andet for end at gemme sig under dynen og vente.

- Langt de fleste mennesker kommer sig efter fem til seks dage. Hører man til særligt svage grupper som ældre, kronisk syge eller børn skal man søge læge hvis man ikke har det bedre efter en uge, siger Asbjørn Høgeholm.


Nyhedsoverblik