Risikabelt at være landmand om sommeren

Ulykken er oftest ude, når høsten er allermest travl. Især når arbejdet drejer sig om dyr og maskiner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ifølge Arbejdstilsynet blev der anmeldt 447 arbejdsulykker i landbruget i 2007. Ni dødsulykker, 123 andre alvorlige ulykker som omfatter amputationer, knoglebrud og omfattende skader på dele af legemet, og 315 andre ulykker som primært er forstuvninger og sårskader. Og ulykkerne er ekstremt årstidsbestemt. Det skriver Landbrugsavisen.

- Der sker dobbelt så mange ulykker i den sidste halvdel af året i forhold til den første halvdel af året. Det er typisk i de travle høstperioder, at ulykkerne sker. Der er mest aktivitet, der er mere stress, og arbejdsdagene er længere, forklarer Tormod Overby, specialkonsulent i Landscentret Plan & Miljø.

Den hyppigste årsag til skader i landbruget er dyr, efterfulgt af maskiner. For 10-15 år siden var det lige omvendt.

- Vi har fået en større koncentration af dyr, og samtidig har vi mindre erfaring med at håndtere dyr i flokke. Det betyder, at landmænd bliver klemt og sparket, og det afstedkommer typisk tre ting. Sårskade, forstuvning eller knoglebrud. Men som regel er det ikke noget, man dør af, siger Tormod Overby.


Nyhedsoverblik