Det vi har sammen

Ringsteds gader får mindre affald og ukrudt i knæhøjde

Foto: TV ØST

I nu fire dage har Vej- og Parkafdelingen i Ringsted Kommune været udvidet med to nye ansatte.

De har fået job for primært at holde midtbyen ren, og borgere og besøgende vil se Vej- og parkfolkene i aktion med ukrudtsbrændere og gadefejermaskiner mindst to gange om ugen, skriver DAGBLADET Ringsted.

Sidste år sparede Ringsted Kommune 1,4 millioner kroner på renholdelsen, hvilket førte til massiv kritik. I sommer blev det for eksempel for meget for borgerne, at ukrudtet i gaderne gav byen et pinligt »grønt image«. Med udvidelsen af Vej og Park-staben og målsætningen om at gøre byen rent mindst to gange om ugen, er det meningen at sikre en renere bymidte.

- Vi var for skrappe med sparekniven, så det tager vi nu konsekvensen af, siger udvalgsformand Svend-Erik Jakobsen (S), til avisen

En ren by kræver dog grundejernes medvirken, og de er nu officielt forpligtede til at feje for egen dør.

/ritzau

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App