Ringsted truet af nye sparekrav

Foto: TV ØST

50 millioner kroner. Så meget skal Ringsted Kommune spare på budgetterne for næste år.

Tirsdag blev en stor gruppe ledere af Ringsted Kommunes skoler, daginstitutioner, plejehjem og andre enheder orienteret om besparelserne.

De er endnu ikke vedtaget, men byrådet er blevet præsenteret for et helt katalog med forslag til, hvor der kan spares. Men økonomidirektør Karsten Kongstad havde en dårlig nyhed med til de mange ledere.

Den handlede om de igangværende forhandlinger mellem regeringen og Kommunernes Landsforening.

Her har regeringen spillet ud med et krav om, at landets kommuner under et skal spare fire milliarder kroner. Bliver det en realitet, vil  Ringsted Kommune skulle finde besparelser for yderligere 25 millioner, altså i alt 75 millioner kroner, skriver DAGBLADET Ringsted.

Endnu er det kun et udspil i en forhandling, og derfor handler de aktuelle spareplaner i Ringsted
foreløbig "kun" om at finde 50 millioner kroner. Men det kan også blive hårdt nok.

- Vi kan ikke spare 50 millioner kroner uden at mindske servicen, fastslog social- og sundhedsdirektør Lisbeth Overvad på mødet, hvor hun gjorde det klart, at borgerne vil komme til at klare mere selv, og at det kan blive nødvendigt at nedlægge nogle af de nuværende tilbud. Blandt de mange forslag er at lukke en skole, at droppe natbørnehaven og at lukke et botilbud for demente, skriver DAGBLADET  Ringsted.

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App