Politikerne i Ringsteds byråd kan godt gå i gang med at slibe spareknivene forud for næste års budget. .
- Hvis vi skal leve op til den økonomiske politik med overskud på driften, skal vi finde besparelser i størrelsesordenen 50 millioner kroner. Vil vi have et mindre overskud på driften, ligger vi måske på 20-25 millioner kroner, siger borgmester Niels Ulrich Hermansen (V) til Dagbladet.
Besparelserne skal findes på kommunens drift og det vil altså sige børnepasning, skoler, ældrepleje osv.
I forhold til den nuværende service vil det være et sted mellem to og fem procent, der skal spares på budget 2011.