Det vi har sammen

Ringsted rykker i Kommunekampen

Foto: TV ØST

Det er ikke kun i Kommunekampens september-dyst, at Ringsted Raiders giver den gas for tiden. Holdet hopper også en plads op i den samlede stilling.

Her halvvejs inde i Kommunekampen er det fortsat Næstved Nighthawks, der ligger helt i front. Siden konkurrencen blev genstartet d. 5. august, har det sydsjællandske hold forbrændt, hvad der svarer til mere end 21.000 burgere. Men mens stillingen i toppen er uforandret, så rør andre hold på sig. Ringsted Raiders har trykket så meget på speederen, at de har overhalet Faxe Fighters og erobret 7. pladsen. 

Hvem vinder?

Der er i det hele taget stor spænding om midterplaceringerne. Holdene fra plads nr. 4-9 ligger så tæt, at der endnu kan nå at ske flere pladsskift.

Kommunekampen handler grundlæggende om at forbrænde flest mulige kalorier via Endomondo. Kommunen, der forbrænder flest, vinder den store kommunekampspokal samt titlen som Regionens Sundeste. 

Kan overraske

Hvis nogen for alvor skal true Næstved Nighthawks, bliver det nok andenpladsen Kalundborg Knights. Knap 1,7 millioner kalorier skiller p.t. de to hold ad, men nordvestsjællænderne har flere gange bevist, at man ikke skal afskrive dem før tid. Holdet vandt Kommunekampen i foråret, sejrede i sommerdysten og har indtil videre vundet begge månedskonkurrencer.

Er du ikke med i Kommunekampen, så det langt fra for sent. Se eller læs her, hvordan du melder dig til og støtter din kommune i kampen.

Kommunekampen slutter d. 23. november.

Se stillingen i Kommunekampen her.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App