Det vi har sammen

Ringsted Raiders erobrer tredjepladsen

Foto: TV ØST

Hele september dyster Kommunekampens 12 kommunehold om at have flest aktive medlemmer på Endomondo i forhold til indbyggertal.

Det er fortsat Kalundborg Knights, der indtager førstepladsen i Kommunekampens septemberdyst. Men i konkurrencens anden uge har Ringsted Raiders givet den så meget gas, at de skubber Næstved Nighthawks væk fra tredjepladsen.

Størrelse spiller ind

Ved siden af hovedkonkurrence, der handler om at forbrænde flest kalorier, så kører der hver måned en særdyst i Kommunekampen. I september måned handler det om at have flest aktive medlemmer på sit hold på Endomondo. Den kommune, som i forhold til sin størrelse, får aktiveret flest, får lov at huse Kommunekampens vandrepokal i hele oktober måned. Al motion tæller - blot det registreres på Endomondo.

Flere ligger tæt

Kalundborg Knights har indtil videre været suveræne i særdysterne. Og nu sigter de altså efter fjerde sejr i træk, selvom Sorø Saints fortsat er lige i hælene på dem. De 12 hold har endnu to uger til at skaffe nye medlemmer og peptalke deres medlemmer til at bevæge sig.

Det er ikke kun Ringsted Raiders og Næstved Nighthawks, der ligger i tæt duel om placeringerne. Der er næsten dødt løb mellem Faxe Fighters og Odsherred Owls om 5. og 6. pladsen.

Konkurrencen fløjtes af d. 27. september kl. 12.

Se, hvordan du kommer med i kampen og støtter dit hold her.

Foreløbig stilling i september-dysten*

  1. Kalundborg Knights: 887 (aktive medlemmer)

  2. Sorø Saints: 453

  3. Ringsted Raiders: 445

  4. Næstved Nighthawks: 1087

  5. Odsherred Owls: 297

  6. Faxe Fighters: 317

  7. Slagelse Superstars: 594

  8. Guldborgsund Giants: 421

  9. Holbæk Heros: 455

  10. Lolland Lions: 208

  11. Vordingborg Vikings: 205

  12. Stevns Steelers: 92

*Placeringerne er baseret på ovenstående deltagertal divideret med kommunernes indbyggertal.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App