Ringsted-politiker frifundet for hustruvold

Foto: TV ØST

Sadik Topcu (S) blev mandag frifundet for vold mod sin kone. Retten i Roskilde fandt det ikke bevist, at Ringsteds byrådsmedlem og formand for Børne- og undervisningsudvalg er skyldig i vold mod sin ægtefælle gennem 22 år.

Sadik Topcu (S) blev mandag frifundet for vold mod sin kone. Retten i Roskilde fandt det ikke bevist, at Ringsteds byrådsmedlem og formand for Børne- og undervisningsudvalg er skyldig i vold mod sin ægtefælle gennem 22 år.

- Jeg er utroligt glad for dommen og glad for, at sagen er afsluttet nu, sagde Sadik Topcu til DAGBLADET Ringsted.

Han var tiltalt for i tre tilfælde i årets første halvdel at have angrebet sin snart eks-kone og blandt andet slået hende og væltet hende om på gulvet. Lægerapporter beskriver i alle tre tilfælde, at hun efterfølgende havde flere blå mærker og rifter på kroppen.

Mens hustruen har forklaret i retten, at hun blev udsat for vold, beskrev hendes mand, at skaderne er opstået ved, at han må holde hende tilbage, når hun på grund af psykisk ustabilitet bliver meget aggressiv.

Parrets to børn afgav vidneforklaringer i retten mandag. Det skete for lukkede døre.

Det fremgik dog tydeligt af forsvarer Ole Kjærs procedure, at de to børn på 17 og 20 år begge understøttede deres fars forklaring om hustruens aggressive adfærd, og at skaderne er opstået, når deres far har måttet værge for sig, skriver DAGBLADET Ringsted.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App