Ringsted festivalen vil være grøn (Video)

Foto: TV ØST

Der er tænkt i alternative løsninger til dette års Ringsted festival for at skåne miljøet. Men en miljøekspert mener, at det kan blive meget bedre.

Generatoranlæget er skiftet ud med en fastnetforsyning af strøm, og urinsøjlerne er blevet erstattet af hestetruger. Alt sammen for at sænke CO2 udledningen fra Ringsted festivalen.

- Vi fandt ud af, at der blev brugt meget diesel på en stor lastbil, for at køre rundt med de urinsøjler, vi plejede at leje, så vi fandt ud af, at der var en meget billigere måde at reducere CO2 udslippet. Det var ved at købe nogle billige hestetruger og hænge dem op på et hegn, og det har faktisk været meget bedre, siger festivalleder Anders Sørensen.

TV2 ØST besøgte Ringsted Festival lørdag eftermiddag. Se videoen herunder:
[video:video_mangler:090808_ringsted.flv]

Miljøekspert Christian Ege mener, at det er en rigtig god ide med hestetruger, men han mener også, der kunne gøres meget mere for at spare på CO2 udledningen.

- Det er vigtigt at kompensere for den CO2 udledning, man har til sådan en festival, og det kan man gøre ved at købe en vindmølle anpart, eller ved at købe CO2 kvoter, siger formand for Det Økologiske Råd Christian Ege.  

  

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App