Ringsted bymidte dør

Borgere og handelsstandsforeningen i Ringsted frygter, at kommunens planer om fire nye supermarkeder uden for byen vil tage livet af de mindre butikker.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I dag er der handlende på gågaden i Ringsted, men fremtiden kan måske se noget anderledes ud.

- Jeg tror, det betyder forretnings død. Det er helt sikkert, siger Michael Tribini.

Det er planerne om fire nye dagligvarebutikker ved byens indfaldsveje, der får både byens borgere og handelsstandsforeningen til at råbe vagt i gevær. 

Tirsdag bliver det nemlig drøftet på et udvalgsmøde i Ringsted Kommune om, der skal sættes gang i udarbejdelsen af ny lokalplan, der kan bane vejen for de mange nye supermarkeder.

- Det vil jeg være rigtig ked af, hvis det ødelægger vores bymidte. Vi har en masse gode specialbutikker, siger Marianne Boska, der sidder i bestyrelsen i Ringsted Handelsstandsforening.

Problematikken kender de alt til i Sorø. I Holberg Arkaden har flere butikker måtte dreje nøglen om, som en konsekvens af, at politikerne har givet tilladelse til at flytte byens supermarkeder ud af byen. De har dog ikke opgjort, hvor meget omsætning butikkerne har mistet, men de manglende kunder ses tydeligt.

- Jeg tænker, det er ærgeligt for midtbyen. Der er ærgeligt for mine kollegaer og mig. Vi har det her flow af indkøbsvogne med mad i, siger Mette Dyhr, der er formand for Købstaden Sorø.

I Ringsted er formanden for Plan og Boligudvalget dog optimistisk og tror, at de nye supermarkeder vil trække endnu flere kunder til byen. 

- Jeg kan godt forstå kritikken og nervøsiteten af, når man ligger noget udenfor bymidten, at det så trækker købekraften ud, men det er et spørgsmål om, vi kan trække flere borgere til at handle i Ringsted, siger Thorkil Mølgaard (V).


Nyhedsoverblik