Den nye buslinje er noget de er vilde med i Ringsted. Det skriver P4 Sjælland.
Tidligere tog 79.000 passagerer bussen. I dag er det steget til 156.000. En god stigning mener formanden for Ringsted Kommunes Klima- og Miljøudvalg.
- Det var en kontroversiel beslutning at reducere busdriften nogle steder og samtidig opgradere linje 401 til A-bus. Men udgangspunktet var, at vi var nødt til at tiltrække flere passagerer til byens kollektive trafik for at undgå yderligere besparelser og de mange passagerer findes altså, hvor A-bussen kører, siger Svend-Erik Jakobsen til P4 Sjælland.