Rigsadvokaten overvejer tiltale mod DR-journalist

Foto: TV ØST

Rigsadvokaten skal tage stilling til sag mod DR-journalist fra »Det nye talkshow«, som er sigtet for ulovlig våbenbesiddelse.

DR-journalist Signe Molde »flashede« i marts en økse, tre knive og en peberspray i en håndtaske til en reception i Nykøbing Sjælland, hvor lokalpolitiet åbnede sin nye station på det tidligere rådhus.

Det skriver Holbæk Amts Venstreblad.

Det var et led i en event til programmet »Det nye talkshow«.

Signe Molde blev sigtet for ulovlig våbenbesiddelse, og siden har sagen været efterforsket af politiet.

- Vores indstilling er da, at journalister ikke skal behandles anderledes end andre, siger chefpolitiinspektør Sten Skovgaard, fra Midt- og Vestsjællands Politi til Venstrebladet.

Da der er tale om en sag, hvor en journalist mener at udfordre rammerne for lovgivningen som et led i sit arbejde, så er det Rigsadvokaten, der skal tage stilling til sagens videre forløb.

Danmarks Radio har i forbindelse med sagens efterforskning hævdet, at deres journalist var ude at afdække væsentlige samfundsmæssige problemstillinger og afprøve grænserne for våbenlovgivningen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App