Rigmænd køber masser af natur

Grønne fingre er blevet populære blandt rigmænd. De bruger kæmpe beløb på opkøb af store naturområder til bevarelse og udvikling. Og pengene bliver også lagt i vores region

Rigmanden Finn Helmer poster årligt 1 million kroner i et større naturprojekt ved Maglesø i Holbæk, og han har siden opkøbet i 2001 brugt henved 20 millioner på området.

Finn Helmer er en driftig forretningsmand, som har tjent sin formue ved at sælge et It-firma for 10 milliarder. Men han regner ikke med at tjene på naturområdet.

- Jeg gør det mest, så jeg kan bruge det i min fritid. Der er ingen penge i det, siger Finn Helmer.

Og Finn Helmer er langtfra den eneste med mange penge, som har lavet naturopkøb herhjemme. Aage V. Jensen Fonde har bl.a. købt to områder på Lolland.

- Det er godt at nogen kan gå ind og supplere, der hvor staten ikke selv kan. Vi synes godt staten kunne gøre noget mere, siger miljøfagligmedarbejder i WWF Verdensnaturfonden Tommy Dybbro.

Og det er ikke kun i Danmark naturområder bliver opkøbt. Rigmænd og fonde i hele verden opkøber store naturområder som eksempelvis Marakele National Park i Sydafrika og Pumalin Park i Chile. Og i Tierra del Fuego i Argentina og Chile er investeringsbanken Goldman Sachs kommet med på vognen og ejer et område på 270.000 hektar skov. Ved Rocky Mountains er en schweisisk rigmand gået så langt som til at købe olie og gasselskaber ud af områderne for at bevare naturen.

Hvis man skulle være interesseret i selv at bruge nogle millioner på et naturopkøb, kan det gøres på følgende hjemmesider:

ww.allsouthernchile.com

www.patagoniarealestate.com

www.patagonias.net/real-estate

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App