Rift om Soldaterlegatet

Der er kø til legatet, der skal hjælpe soldater og pårørende.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I 2009 kom det private Soldaterlegat til undsætning for 250 danske soldater og pårørende, der havde brug for legatets hjælp til at få et bedre liv. I år ser det ud til, at dobbelt så mange vil få brug for den samme hjælp.

Særligt psykiske problemer er årsag til, at legatet bliver søgt. Sår på psyken er årsagen for 195 ud af de 250, der sidste år modtog hjælpen, skriver Ekstra Bladet i dag.

Forsvaret har selv ydet hjælp til 725 soldater og pårørende med psykiske vanskeligheder alene sidste år, og det tal er forhøjet med 100 personer i forhold til året før.

- Soldaterlegatet har reddet liv for nogle af mine soldater. De har fået hjælp til at købe medicin, indskud til lejlighed, psykologhjælp eller andre livsnødvendige ting, fortæller Yvonne Tønnesen, der bestyrer telefonlinjen Livlinjen for soldaternes fagforening HKKF.


Nyhedsoverblik