Det vi har sammen

Rex kæmper videre

Foto: TV ØST

Slaget om at få lov til at få dobbeltmandat for socialdemokraterne både i Næstved Byråd og i Region Sjælland er ikke tabt endnu. Det siger den tidligere DF'er til TV2 Øst.

Da TV2 Øst i eftermiddags fangede Michael Rex på en telefon fra Frankrig, lød det.

 - Jeg er da naturligvis ked af, at jeg ikke kunne få totredjedele flertal i socialdemokratiets regionsbestyrelse, der var et flertal for mig, men det var ikke stort nok, så nu må jeg vente og se, hvad partiets hovedbestyrelse siger, siger løsgængeren.

 Michael Rex er i Lyon og kigge på vejlys til Næstved kommune, og han ser også stadig et muligt lys i forhold til sin egen politiske fremtid hos socialdemokraterne. Partiet har ellers regler om, at man ikke må sidde i både byråd og regionsråd. Men det gør Rex, for det måtte man gerne hos hans gamle parti Dansk Folkeparti.

Og ærlig talt kan Michael Rex ikke se problemet.

Nej, det kan jeg ikke. Jeg ser et problem i det, hvis jeg havde været borgmester, eller hvis det var et folketingsmedlem, så kan jeg godt forstå reglerne. Men når der er tale om et byrådsmedlem og et regionsrådsmedlem, mener jeg godt man kan forene dobbeltmandatet. Det håber jeg på, jeg får lov til, og det er jo ikke for tid og evighed, men den her valgperiode ud, og så er det det, siger han.

Og han mener at have noget at have sit håb i. 

- Det vejer vel også tungt, når selve regionsrådsgruppen i socialdemokratiet enstemmigt anbefaler mig, siger han.

 

Tip os Har du et godt tip?