Det vi har sammen

Retten kritiserer kaptajn

Foto: TV ØST

Selv om byretten kritiserer kaptajnen på Danica White for at have handlet uagtsomt, undrer Sømændenes Forbund sig over, at de ikke får erstatning.

- Jeg er overrasket og forundret.

Sådan reagerer Søren Sørensen - formand for Sømændenes Forbund 3F over, at Københavns Byret onsdag ikke tilkendte fire søfolk en erstatning på de krævede 1,3 millioner kroner for de voldsomme hændelser i forbindelse med kapringen af det danske fragtskib Danica White i sommeren 2007.

- Retten har givet søfolkene medhold i, at der blev handlet groft uforsvarligt, men alligevel tilkendes søfolkene ikke erstatning. Det er jeg overrasket og forundret over, siger Søren Sørensen.

Byretten mener, at skibets kaptajn har handlet uagtsomt ved ikke at tage de nødvendige skridt for at imødegå pirattruslen. Han sørgede ikke for, at vagtholdet ved sejlads i det piratfyldte farvand var tilstrækkeligt, og han havde ikke etableret skærpet udkig fra skibet. Årsagen til, at piraterne kunne komme uset om bord på skibet, var, at kaptajnen var den eneste på broen og var beskæftiget med papirarbejde, da de somaliske og stærkt bevæbnede pirater bordede skibet og tog besætningen som gidsler. Det har en undersøgelse fra Søfartsstyrelsen tidligere slået fast.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App