Retarderet dømt for brandstiftelse

En 59-årig mand blev i dag dømt for i alt otte tilfælde af ildspåsættelse.

Manden blev dømt til anbringelse på en institution efter flere tilfælde af brandstiftelse i Nykøbing. Det skriver Lolland-Falsters Folketidende.

Institutionen, han skal anbringes på, er for personer med vidtgående psykisk handicap. Den 59-årige vurderes til at være mentalt retarderet i lettere grad.

Han blev dømt for i alt otte tilfælde af ildspåsættelse, der blev begået i perioden fra 15. september 2007 til 20. oktober 2007.

Flere af ildspåsættelserne er sket på Nørre Skole i Nykøbing og på Nordre Kirkegård.

De samlede skader ved alle otte ildspåsættelser lyder på 571.000 kroner.

Der blev ved domsafsigelsen ikke fastsat længstetid for anbringelsen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App