Renovering af friluftsbad udskudt

Renoveringen af friluftsbadet i Ruds Vedby er blevet udskudt, fordi der endnu ikke er givet tilladelse til den rensning, som kommunen ønsker.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der kommer til at gå nogen tid, før friluftsbadet i Ruds Vedby ved Sorø kan blive renoveret.

Det skriver Sjællandske og Dagbladet Ringsted.

Første gang

Der er sat 7 millioner kroner af til renoveringen, men pengene kan blive i kommunekassen lidt endnu.

Arbejdet skulle være påbegyndt i slutningen af maj, men Sorø Kommune venter stadig på tilladelse fra Naturstyrelsen og Sundhedsstyrelsen, der skal give lov til at rense friluftsbadet biologisk.

- Der er ikke særlig mange biologisk rensede friluftsbade i Danmark. Det er første gang, at Sundhedstyrelsen og Naturstyrelsen, skal tage stilling til sådan et projekt, og det betyder, at der er nogle ting, der ikke bare glider i gennem, siger Birgitte Jensen, der står for projektet i Sorø Kommunes ejendomscenter til Sjællandske og Dagbladet Ringsted.


Nyhedsoverblik