Rekordstort beløb fra Sorø til Sierra Leone

Sorøs borgere var særlig rundhåndede, da de skulle have mønterne op af lommen ved Red Barnets Familieindsamling til fordel for Sierra Leones børn søndag den 5. september.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der kom masser af mønter i indsamlingsbøsserne i Sorø. Hele 34.226 lød den endelige opgørelse på - næsten dobbelt så stort et beløb som sidste år, så det er et flot resultat, siger Birgitte Krog, der var den ene af to koordinatorer for landsindsamlingen i Sorø.

- Set i lyset af Pakistan-indsamlingen, hvor alle har været meget gavmilde i de sidste uger, synes vi, at det er gået rigtig godt, siger Merethe Stina Bruun, der er koordinator for indsamlingen.

I Sierra Leone dør hvert femte barn, før det fylder fem år. Samtidig dør hver ottende fødende kvinde af fødselskomplikationer.

Fælles for de dødelige sygdomme og komplikationer er, at de nemt og billigt kan forebygges og behandles, hvis man opdager dem i tide - og har udstyret til at hjælpe. Det koster for eksempel kun 10 kroner at redde et barn fra at dø af lungebetændelse.

- Vi vil gerne sende en stor tak de 23 indsamlere, der har været ude på ruterne og også til dem, der puttede penge i indsamlingsbøsserne. For der er virkelig brug for pengene, siger Birgitte Krog og Merethe Stina Bruun i en pressemeddelelse.


Nyhedsoverblik